Er du endnu ikke helt sikker på, hvor den næste rejse skal gå til, kan du med fordel overveje at tage en tur til USA. Der er flere og flere direkte afgange til Amerika fra Danmark, og det bliver billigere og billigere at tage turen over Atlanten. Her har vi fem gode grunde til, hvorfor du skal lade din næste tur gå til “over there”.

Indholdsfortegnelse

Alt er større

Til at starte med er alt jo bare større i USA. Husene, de seje biler, bådene, teatrene, byerne, burgerne, naturreservaterne og meget, meget mere.

Her kan du glæde dig til at blive overvældet af den storslåethed, som bare er indbegrebet af USA. Du kan allerede nu godt begynde at gøre dig klar til at blive imponeret, fra det øjeblik du lander i landet.

Den fantastiske gæstfrihed

Dernæst kan du også godt glæde dig til at opleve den gæstfrihed, de amerikanske borgere af natur har. Mange af dem i hvert fald. De fleste er utroligt søde, imødekommende og behjælpelige, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp.

Hvor vi i Danmark godt kan være lidt mere reserveret som befolkning, er de klar til at tage imod dig med åbne arme, når du kommer til deres land. Selvom nogle amerikanere måske ikke er helt skarpe i kasketten, vil du trods alt opleve, at langt de fleste er søde og rare mennesker, der er stolte af deres land, og som er klar på at byde dig velkommen i det.

Vanvittig smuk natur

Det er nok her, at USA slår rigtig mange andre lande. I hvert fald mange europæiske lande, som du måske har været vant til at rejse rundt i. På naturen er der ikke mange andre lande, der kommer op på siden af USA.

Du kan blandt andet vælge at tage ud for at se nogle af de enorme parker og reservater, som gemmer sig rundt omkring i landet. Du kan finde alt fra ørkener, bjerge og skove til strande og sletter, så langt øjet rækker. Den amerikanske natur bliver du ikke træt af foreløbig.

Fede kulturelle oplevelser

Har du lyst til at gå på opdagelse i den amerikanske kultur, kan du også godt glæde dig til en stor oplevelse. De hundrede – hvis ikke tusindvis af teatre, scener, spillesteder og hvad der nu ellers findes af kulturinstitutioner – er klar på at byde dig indenfor.

Om du så vil høre jazz i New Orleans, se musicals i Hollywood eller opleve nogle af landets bedste komikere på Comedy Cellar i New York er helt op til dig. Du har i hvert fald rigeligt med muligheder, selv hvis du er i de lidt mindre byer.

De kendte byer og bydele

Og så kan du jo næsten heller ikke tage til USA uden at besøge nogle af de mest kendte byer, stater og områder. Det kan eksempelvis være en tur forbi Hollywood i Los Angeles, Las Vegas i Nevada eller Manhattan i New York. Måske vil du også se Det Hvide Hus i Washington, Silicon Valley i San Francisco eller strandpromenaden i Miami?

Det er i hvert fald helt din egen skyld, hvis du ender med at komme til at kede dig, mens du er i USA. Alt er muligt i det store land, så det er bare med at slå dig løs.