Charterrejser – den ultimative afslapning

Længes du efter sol, afslapning og luksus, når du endelig skal holde ferie fra din travle hverdag? Og har du ikke lyst til at bruge tid og kræfter på at planlægge ferien? I så fald er charterrejsen måske den helt rette løsning for dig og resten af din familie. Bestiller du en charterrejse, sikrer du dig minimal rejseplanlægning og kan i stedet bruge tiden på at glæde dig til ultimativ afslapning sydpå. Herunder kan du læse meget mere om charterrejser og om, hvordan du får bestilt den bedste og billigste charterferie til dig og din familie.

Indholdsfortegnelse

Hvad er en charterrejse?

En charterrejse eller -ferie, som de også kaldes, er typisk en ferie, hvor fly og hotel er inkluderet som en slags pakke, og hvor man enten får kvart-, halv- eller helpension på det hotel, man bor på. Charterrejserne blev populære i Europa i 50’erne og 60’erne – kort efter 2. Verdenskrig. Siden er antallet af solgte danske charterrejser mere eller mindre steget støt, og i 2015 blev der solgt knap én million charterrejser. Nogle af de største udbydere af charterrejser i Danmark, er eksempelvis Star Tour, Bravo tours og Spies. Foruden pakken med fly og hotel samt pension, er diverse udflugter også typisk inkluderet i den samlede charterrejse-pakke. Desuden tilbydes ofte diverse aktiviteter på hotellet. Det kan være forskellige lege til børnene på hotellet eller træningshold som eksempelvis Zumba, yoga eller vandaerobic til forældrene.

Mange forskellige rejsemål

De foretrukne rejsedestinationer, når det gælder charterferier, er blandt andre Spanien, Rumænien, Tyrkiet, Bulgarien og Grækenland, hvor øer som Mallorca og De Kanariske Øer naturligvis også er inkluderet. Det er også muligt at flyve med charterfly til fjerne destinationer som Thailand, Sri Lanka, Caribien eller Bali. På grund af den lange flyvetur kræver det dog ofte længere ferier på over syv dage. Find nogle af de mest populære destinationer her.

Glem planlægningen, og få hjælp fra start til slut

Er du på udkig efter den næste ferie, men har du svært ved at overskue det store rejsemarked? Hvis du er interesseret i at holde en spændende og afslappende ferie sydpå med kæresten eller måske hele familien, kræver det næsten blot et opkald, før du kan hoppe på flyet, der flyver dig sydpå. Der findes nemlig rigtig mange forskellige charterbureauer, der står klar til at hjælpe dig med at finde den helt rigtige ferie til dig. Med en charterferie er du i trygge hænder – lige fra bestillingen til du og dine medrejsende er trygt og sikkert hjemme igen.

Vigtige faciliteter til dig og din familie

Når du vælger at bestille en charterferie, bliver det meste planlagt for dig. Dog er der ting, du skal være opmærksom på, hvis du ikke skal ende med at blive skuffet. Det er vigtigt at sætte sig ind i, hvilke faciliteter hotellet udbyder. Det kan nemlig variere rigtig meget fra hotel til hotel, hvilke faciliteter og sjove aktiviteter du og din familie har adgang til, mens I bor på hotellet. Skal børnene med på charterferie, kan det være alfa og omega, at hotellet har en god, børnevenlig pool. For de fleste børn er poolen et af de ultimative højdepunkter på ferien. Børnene elsker at plaske rundt i poolen, og derfor kan det være en god idé at sørge for, at der er gode, børnevenlige pool faciliteter på det hotel, I booker værelse på. Foruden poolen kan det også være et stort plus for familien, hvis hotellet ligger i nærheden af en god strand. Hvad angår aktiviteter, kan det være et underholdende afbræk for dine børn med diverse lege med de andre børn på hotellet, og det kan også være, du trænger til at danse lidt Zumba efter en lang dag på liggestolen.

Vælg all-inclusive på jeres ferie

Når du skal købe en charterrejse, skal du gøre dig klart, hvor mange ekstra ydelser, ud over hotel og fly, du ønsker at betale for. Aktiviteter, som dem nævnt ovenfor, kan være inkluderet i prisen, men man kan også risikere, at disse er ekstra tilkøb, man som udgangspunkt ikke må benytte sig af. Det gælder også dagsudflugter, som eventuelt er arrangeret for hotellets gæster. Nogle gange er det inkluderet, men ikke altid. Hvis de er ekstra tilkøb, er de ofte langt dyrere, end hvis de allerede var betalt for gennem hotel- og flybillet. Det samme gælder måltider og drikkevarer på hotellets. Derfor anbefales det, at man køber charterrejser med all-inclusive. På den måde er man sikker på, der ikke kommer trælse ekstraregninger, man ikke har budgetteret med. All-inclusive er selvfølgelig dyrere end halv- eller kvartpension. Men investerer du lidt mere i billetten til at starte med, kan du holde en afslappende ferie, hvor du ikke behøver at bekymre dig, om feriebudgettet løber af sporet undervejs. Giv dig selv den frihed, at du ikke skal afgøre, hvor mange børneaktiviteter dine børn kan deltage i, eller hvor meget mad der bliver spist på hotellet.

Charterferien giver dig ro

Der er flere fordele ved at vælge en charterferie frem for at planlægge rejsen selv. Hvis I er interesseret i samme slags ferie med fint hotel og sommerlig destination, er charterferien typisk det billigste valg, fordi man betaler for en samlet pakke. Derudover er det hele planlagt, når I køber en charterrejse – lige fra transporten til maden. Det betyder, at du kan slappe helt af, mens børnene leger i poolen eller hygger sig med de andre børn på hotellet.

Undgå de populære højsæsoner

Ønsker I at finde en ekstra billig charterrejse, har I størst chance for at finde jeres drømmeferie, hvis I har mulighed for at holde ferie uden for de populære ferieuger, hvor alle skolebørn i Danmark har fri fra skole. Undgå eksempelvis at lægge ferien i juli eller i den første halvdel af august. Hvis I ønsker at tage ned til solen i de kolde efterårs- og vintermåneder, finder I de billige charterrejser, hvis I tager fri før eller efter jul og nytår. De bedste måneder at tage på ferie i er september, november, januar eller maj. Har I børn, betyder det selvfølgelig, at I bliver nødt til at trække børnene ud af skolen, når I holder ferie.

Tager du børn med på charterferien?

Hvis I skal have børn med på charterferie, er der flere ting, der er værd at overveje og undersøge, hvis I ønsker den bedst mulige charterrejse med jeres børn. Foruden poolen og sjove børneaktiviteter på hotellet, er det vigtigt, at I vælger en børnevenlig destination og beliggenhed. En lækker, børnevenlig strand i nærheden kan være et rigtig godt alternativ til poolen en gang imellem. Det kan desuden være afgørende, hvor erfarne dine rejseledere og -guider er, når det kommer til børn. I modsætning til afbudsrejser er det endvidere alfa og omega, at I bestiller rejsen i god tid, hvis I ønsker en charterrejse. Har I specifikke ønsker til jeres ferie, skal I gerne kigge på ferie i flere måneder før, da I nemt kan risikere, at alt er udsolgt, før I får bestilt. En allerede bestilt ferie kan desuden være en god tryghed for dine børn. På den måde har de noget at glæde sig til og se frem til, inden I tager afsted.

Lad jer ikke binde af en lufthavn

Når I bestiller charterrejse, kan det være en god idé at tjekke feriepakker med afrejse fra en anden dansk lufthavn, end den I bor tættest på. Selvom I måske risikerer at skulle køre lidt længere for at nå frem til en anden lufthavn, kan det i rigtig mange tilfælde svare sig økonomisk i sidste ende. Typisk har store lufthavne billigere flyrejser end de mindre som eksempelvis Aalborg og Aarhus Lufthavn. Til gengæld kan der være rigtig billige parkeringsmuligheder på de små lufthavne, som kan være en større udgift, end man lige umiddelbart regner med.

Sørg for en rejseforsikring

Selvom de fleste ting klares automatisk, når I køber en charterrejse, skal I dog være opmærksomme på, at I er fuld forsikret, inden I tager afsted. Selvom charterrejsen foregår i omgivelser uden særlige risici, er det stadigvæk muligt at komme rigtig galt af sted, og er man ikke tilstrækkelig forsikret, kan det koste jer dyrt. Selvom I blot tager på charterrejse til De Kanariske Øer, og I altså stadig holder jer inden for EU’s grænser, er det blå sygesikringskort ofte ikke nok, hvilket mange fejlagtigt tror. Sørg for, I har en rejseforsikring hos jeres eget forsikringsselskab, før I rejser. Det giver dig ro til at nyde din charterrejse fuldt ud. Tager I på en længere charterrejse til Bali eller Thailand, skal I naturligvis også sikre jer, at I har de vaccinationer, der anbefales, før I flyver. Er I i tvivl om, hvilke I behøver, kan I læse om de specifikke destinationer på Udenrigsministeriets hjemmeside.

Vælg charterrejsen, og slap af på din ferie

Hvis I ligesom rigtig mange andre danskere trænger til varme, afslapning og ro på ferien, er charterrejsen en oplagt mulighed. Her slipper I for at planlægge transport, indkvartering og andre udflugter. Både fly, hotel, aktiviteter og måltider kan købes i en stor pakke, så du slipper for at tage pungen op af lommen, når I først er kommet afsted.

Charterrejser – den ultimative afslapning

Charterrejser – den ultimative afslapning