Er du ikke glad for at flyve, eller har du bare svært ved at finde dig ordentligt til rette på de længere ture, har vi her lavet en lille guide til, hvordan du får den bedst mulige flyvetur, hvis du skal ud på en længere færd.

Skal du eksempelvis til USA, og har du styr på alt fra den nuværende dollar kurs til visum reglerne, kan det være, at det sidste, du mangler at få styr på, bare er den lange flyvetur derover til.

Indholdsfortegnelse

Masser af underholdning

En lang flyvetur er første og fremmest utrolig kedelig og langvarig, hvis du ikke har noget at give dig til på turen.

Derfor kan det være en rigtig god idé at sørge for, at du har rigeligt med underholdning at gå i gang med på din tur.

Det kan være alt fra bøger og blade til telefoner og iPads fyldt med film, serier og musik, som du kan kaste dig over. Har du ikke en iPad, er det oplagt at få købt sådan en til din tur, da den ofte er langt bedre at se film på, end på din lille smartphone skærm. Få flere tips hos Lånekassen, hvis du mangler penge til en ny iPad.

Book et sæde du er glad for

Hvis du har et særligt ønske om at sidde ved vinduet, sidde ud til gangen eller sågar i midten, kan det være klogt at vælge dit sæde på forhånd selv, så du ikke skal lade tilfældighederne styre det.

Hvis du skal rejse sammen med andre, og du vil være sikker på, at du kommer til at sidde ved siden af dem, kan det også være godt at booke faste pladser, da I ellers godt kan blive placeret tilfældigt i flyet.

Høretelefoner så du ikke bliver forstyrret

Det larmer meget i et fly, og derfor kan det være godt at være udstyret med et par ANC høretelefoner.

De fungerer rigtig godt til at lukke alt andet lyd ude, så du eksempelvis kan koncentrere dig om at se dine film og serier, eller måske bare kan få ro til at kunne falde lidt i søvn.

Puder, nakkestøtte og sovemaske

Sidst, men ikke mindst, er det også rigtig godt at have en pude eller nakkestøtte med af en eller anden art, som du kan bruge til at læne dit hoved på, hvis du gerne vil sove.

Du vil også blive glad for en sovemaske, så du ikke bliver forstyrret af lyset i flyet. Disse ting koster ofte ikke særlig meget (med mindre du køber dem i lufthavnen), og de kan gøre det nemmere for dig at sidde godt under turen, eller hjælpe dig med at falde nemmere i søvn.