Alt om pakkerejser

En pakkerejse kan være en rigtig god ide, når det skal være hurtigt og nemt at komme på ferie – uden du behøver at bruge en masse tid på planlægningen. Samtidig er det jo trods alt dig, der vælger fly og hotel. En sådan pakkeløsning er ofte også en billigere og mere enkel løsning for dig og din familie. På denne side finder du relevant information om pakkerejser, så du kan finde den bedste pakkerejse-ferie for dig og dine medrejsende.

Indholdsfortegnelse

En nemmere pakkeløsning

Der findes efterhånden så mange forskellige flyselskaber, hoteller og ikke mindst destinationer, at det godt kan være lidt af en jungle at finde rundt i dem alle. Og når endelig rejsedestinationen er på plads, kan det virke uoverskueligt at finde de bedste transport- og overnatningsmuligheder. Det er ofte tidskrævende at finde hoteller, der lever op til alle de krav, I måtte have til jeres ferie, og det kan i sidste ende blive lidt at et sats, når I bestiller hotel på egen hånd. Med en pakkerejse har I derimod en erfaren rejseudbyder i ryggen, når I tager på ferie. Det sikrer jer nogle særlige rettigheder, hvis ikke ferien lever op til forventningerne.

Helt kort om pakkerejser

Kort fortalt består en pakkerejse af minimum to ydelser i forbindelse med din rejse. Det kan være transport, billeje, turistmæssige ydelser og indkvartering. Transporten er typisk tog, bus, fly eller færge, mens indkvarteringen i princippet kan være alt fra luksushotel til vandrehjem eller campinghytte. Typisk finder man pakkerejser, hvor det er fly og hotel, der er inkluderet i prisen. Booker du blot en enkelt overnatning på denne måde, er der således tale om en pakkerejse.

Rejsen købes samlet

Det er udgangspunktet for pakkerejser, at alle rejseydelserne købes samlet og på samme tid. Derfor er det som regel også samme udbyder, du køber de forskellige ydelser af. I nogle tilfælde kan de enkelte delelementer dog godt være fra forskellige udbydere, så længe ydelserne annonceres samlet som en pakkerejse, eller hvis delelementerne fra de forskellige leverandører købes på samme salgssted.

Er din rejseudbyder registreret hos rejsegarantifonden?

Før du køber en pakkerejse, skal du blandt andet være opmærksom på, om rejseudbyderen er registreret hos Rejsegarantifonden. Hvis din rejseudbyder er etableret i Danmark, skal de nemlig være registreret i fonden. Kan du ikke finde udbyderen i Rejsegarantifondens register, og køber du en pakkerejse hos nævnte udbyder, er du ikke dækket af fonden. Køber du derimod en pakkerejse hos et registreret selskab, er du automatisk dækket af garantien, hvis din udbyder skulle risikere at gå konkurs før eller under din rejse. Rejsegarantifonden er derfor vigtig for dig som rejsende, hvis du vil være sikker på at få tilbagebetalt din pakkerejse i tilfælde af konkurs. Sker konkursen, inden du har påbegyndt din ferie, tilbagebetales alle dine udgifter. Dette gælder dog ikke diverse rejseforsikringer. Hvis du er på ferie, mens selskabet går konkurs, sørger fonden for, at du kommer sikkert hjem til Danmark igen. Eventuel tabt arbejdsfortjeneste dækker fonden dog ikke. Vær opmærksom på, at du kun er automatisk dækket af fonden ved køb af pakkerejser, og at dækningen altså ikke nødvendigvis gælder, hvis du har købt flybillet og hotelovernatning separat. Finder du en pakkerejse hos et dansk rejseselskab, der ikke står som registreret i rejsegarantifonden, bør du som udgangspunkt vente med at bestille rejsen, før du har taget kontakt til selskabet og Rejsegarantifonden.

Sådan er du sikret med pakkerejseloven

Pakkerejseloven sikrer dig en rigtig god beskyttelse og dækning som forbruger. Loven er en ekstra garanti for, at du får den rejse, du har betalt for. Hvis du har købt en pakkerejse hos et dansk rejsebureau, er du dækket af pakkerejseloven. Det er her vigtigt, at bureauet er dansk. Hvis rejsebureauet er etableret i andre lande end Danmark, er du ikke dækket af pakkerejseloven. Hvis du er dækket af pakkerejseloven, kan du søge om kompensation ved forsinkelser eller i tilfælde af andre problemer under din ferie.

Mere sikkerhed med pakkerejser

Ved køb af en pakkerejse hos et dansk etableret rejsebureau sikrer du dig garanti for, at du får udgifterne dækket, hvis der skulle opstå problemer på rejsen. Det skyldes, at du som udgangspunkt er dækket af både Rejsegarantifonden og pakkerejseloven. Hvis du blot køber en flybillet og et hotelophold separat hos et dansk selskab, er du ikke nødvendigvis dækket i samme omfang.

Pakkerejser – en økonomisk fordel

Når du leder efter flybilletter og hotelophold på nettet, vil du indimellem opleve, at du kan finde samme flyrejse og indkvartering lidt billigere, end hvis du køber en pakkerejse med præcis samme destination og overnatningsmuligheder. I sidste ende kan det dog ende med at blive meget dyrere for dig og dine medrejsende, hvis I vælger denne løsning. Med en pakkerejse-løsning er man nemlig forsikret i langt højere grad, hvis et fly eksempelvis forsinkes, eller hvis hotellet slet ikke lever op til det, der blev lovet. Har I købt de forskellige ydelser hver for sig, kan sådanne problemer, foruden at være irriterende og tidskrævende, blive en meget dyr fornøjelse for jer. Med pakkerejser slipper I desuden for at researche jer trætte og bruge uanede mængder tid på at planlægge hver en lille del af jeres ferie.

Fuld tryghed – fra planlægningsfasen til turen hjem igen

Vælger I at købe en pakkerejse, kan I føle jer 100 procent trygge – hele vejen fra selve planlægningsfasen til I er godt hjemme igen. Hele ferien er pakket og klar til at blive sat i gang, når I tager af sted. Opstår der problemer, er I ikke overladt til jer selv. Med pakkerejseloven sikres I, at I får jer den rejse, I har drømt om.

Rejs til drømmedestinationerne

Har I besluttet jer for at finde en pakkerejse, så I sparer jer selv for både frustration, planlægning, tid og ikke mindst penge, har I et hav af muligheder. Med pakkerejser er I nemlig ikke låst fast på få, populære destinationer. De fleste danske rejsebureauer har et hav af forskellige muligheder, når det kommer til pakkerejse-løsninger. Find eksempelvis billige pakkerejser til Englands fantastiske hovedstad London, eller oplev Italiens romantiske og charmerende storby Rom. Måske vil I ned i varmen med en pakkerejse til Thailand i januar måned? Uanset hvilket land eller hvilken by I gerne vil udforske og opleve på en af jeres ferier, er pakkerejsen oftest den nemmeste og billigste løsning. Har I allerede en specifik drømmedestination i tankerne, behøver I altså ikke at udelukke pakkerejsen som mulighed. Find eksempelvis en af de mange gode pakkerejser her, hvor I kan vælge mellem utallige rejsemål.

Læs det med småt

Selvom I køber en pakkerejse, er det ikke altid, at rejsebureauet dækker alt, hvad I eventuelt kunne komme ud for på jeres ferie. Derfor er det naturligvis vigtigt, at I læser det med småt, før I begiver jer afsted på ferie. Hvis I ikke er fuldt dækket, kan det nemlig ende med at blive en meget dyr ferie. Sørg derfor for at tage kontakt til jeres egen forsikring og hør, hvordan I er dækket, når I tager på ferie. Mange betaler allerede for en rejseforsikring, der er inkluderet i den almindelige indboforsikring, men i nogle tilfælde skal rejseforsikringen tilkøbes. Mange tror fejlagtigt, at det blå sygesikringskort er rigeligt, så længe man tager på ferie inden for EU’s grænser, men kortet dækker langtfra alt, og det er derfor nødvendigt at hele familien er dækket godt ind med en rejseforsikring. Derudover skal I naturligvis også sikre jer, at I har de rette vaccinationer, før I tager til et andet land. I kan læse mere om, hvilke lande der kræver visse vaccinationer på Udenrigsministeriets hjemmeside. Antallet af vaccinationer, der er nødvendige i forbindelse med indrejse i et specifikt land, kan ændre sig fra år til år. Tjek derfor altid de seneste anbefalinger fra Udenrigsministeriet, før I tager på ferie.

Sådan klager du over din rejse

Ved køb af en pakkerejse har du nogle rettigheder, hvis rejsen ikke går som planlagt. Eksempelvis har du mulighed for at klage til Pakkerejse-Ankenævnet, såfremt dit rejseselskab ikke vil tage sig af din klage. Ankenævnet vil dernæst behandle din klage mod et mindre gebyr, og får du medhold i klagen, får du naturligvis også gebyret refunderet. Det er vigtigt først at klage til rejseselskabet, der skal have mulighed for enten at give dig et nedslag i prisen eller en anden form for erstatning. Husk, at du skal kontakte selskabet så hurtigt som overhovedet muligt, da du ellers kan miste retten til at modtage en eventuel erstatning, hvis du får medhold i klagen.

Mange fordele ved pakkerejser

Det kan være en rigtig god ide at finde en komplet pakkerejse, når I skal på ferie. Foruden de mange økonomiske fordele tilbyder pakkerejsen endvidere maksimal tryghed og sikkerhed. Derudover er pakkerejsen også en meget nem løsning, da I ikke behøver at bruge lang tid på planlægningen af jeres rejse. I stedet kan I nemlig overlade alt det besværlige og tidskrævende arbejde til jeres rejsebureau. Det eneste, I skal sørge for, er at bestille rejsen, pakke badetøjet ned i kufferten og køre til den valgte lufthavn. Derefter er der kun tilbage at nyde en afslappende ferie i dejlige omgivelser.

Alt om pakkerejser

Alt om pakkerejser